tirsdag den 10. november 2015

En aften hos feen

Foto: Lone Biehl 2013

En mandag aften først i november besøgte vi Lisbeth i hendes smukke gamle gård i Askildrup mellem Randers og Hadsten. Her driver hun forretningen Ideen fra Feen.

25 medlemmer af Randers kreds var klar til at tage hul på et af julens mange gøremål: juledekorationen.






Aftenen var tilrettelagt som et mix af, at Lisbeth viste os forskellige teknikker til at lave dekorationer, at deltagerne selv lavede en smuk dekoration, og at der blev drukket kaffe og snuset rundt blandt alle de dejlige ting i den julepyntede butik.
























Lisbeth foretrækker naturmaterialer i sine dekorationer - dog shinet op med en smule glimmer.
På spørgsmålet om, hvilken farve, der er in i denne jul, svarede hun, at de fleste vælger farver, der passer til deres hjem - men at de douce stearinlys matcher alting.























 Så var det deltagernes tur. Der blev delt masser af tråd, grønt og sakse ud, og både øvede og mindre øvede blev guidet af Lisbeth.








Mens første hold arbejdede, hyggede de andre sig med kaffe og julekage ind imellem lidt shopping blandt alle de lækre ting.



Vil du læse mere om Lisbeth og hendes dejlige butik, bragte HAVEFOLKET.com i deres julemagasin 2013 en artikel om hende. Læs den her (s. 33 - 44).

Næste mandag er 25 andre medlemmer af Haveselskabet, Randers kreds klar til at invadere den smukke bindingsværksgård i Askildrup.




Og hvad fik vores medlemmer så lavet til den kommende december: en smuk dør-dekoration udformet som et juletræ fremstillet næsten udelukkende af materialer fra haven. Her er et par smagsprøver.