tirsdag den 10. januar 2017

Godt nytår

Alle vore medlemmer ønskes et godt nytår med tak for samarbejdet i 2016.

Vi håber at se jer i det nye år - først til generalforsamlingen den 25. januar. Se nedenunder.

Vi gør opmærksom på, at forslag fra medlemmerne skal være bestyrelsen i hænde senest otte dage før generalforsamlingen.

torsdag den 8. december 2016

Generalforsamling 2017

OBS!

Haveselskabet Randers' generalforsamling afholdes
onsdag d. 25. januar 2017 kl. 19.00
’Hos Anne Marie’, Messingvej 74 
8940 Randers SV
- og ikke som tidligere annonceret den 24. januar.





Dagsorden ifølge vedtægterne vil blive bragt her på siden ca. 14 dage før generalforsamlingen samt blive udsendt med et nyhedsbrev i det nye år.

Efter generalforsamlingen vil havekonsulent Hanne Nippin holde foredraget ’Fra havedrømme til drømmehave’. 
Hanne Nippin er bl.a. kendt fra programmet Havemennesker på TV2 Østjylland.
Hannes filosofi er bl.a., at haven danner rammen om ens hjem. Her ligger gode kvadratmeter, der skal udnyttes bedst muligt, så derfor er det vigtigt at have smuk udsigt ud i haven fra husets vinduer.

Vi vil høre om og se billeder af nyere haver, Hanne har designet.
























 Da kredsens næstformand, Kurt Andersen, efter mange år i bestyrelsen har besluttet at sige stop, er der en ledig plads i bestyrelsen. Vi håber, der er nogle af vore medlemmer, der har lyst til at fortsætte Kurts arbejde i de kommende sæsoner og vil melde sig som kandidat til bestyrelsen.

Interesserede medlemmer er meget velkomne til at sende en mail til kirsten.hoegholm@gmail.com.

Og så vil bestyrelsen ønske jer alle sammen en rigtig god jul og på gensyn i havesæson 2017.

onsdag den 23. november 2016

Jul hos Feen



Det er ikke julemandens værksted, men Ideen fra Feen, Lisbeth Petris arbejdsplads i hendes hyggelige gård i Askildrup.

Haveselskabet Randers var to aftener i november på besøg, hvor Lisbeth øste ud af sin store viden og erfaring om dekorationer til julen.





lørdag den 29. oktober 2016

Besøg hos Zinkbakken


Lørdag den 29. okt. besøgte Haveselskabet, Randers Zinkbakken i Låsby. 

Vi fik mulighed for at se en haverelateret netbutik og købe kvalitets havetilbehør.







Firmaet Zinkbakken er startet af Morten Lind nærmest ved et tilfælde. Morten gik selv og ledte efter zinkbakker til at undervande planterne i drivhuset og fandt en producent af zinkbakker, der havde leveret til planteskoler og gartnerier. I dag arbejder de tæt sammen om udvikling og salg af produkter til private og erhverv.

søndag den 16. oktober 2016

Plantelatin med Allan






Hortonom Allan Kristoffersen foredrag om plantelatin var interessant og fyldt med latinske plantenavne, som vi forhåbentlig nu har fået en større indsigt i.

Deltagerne blev uden tvivl bedre klædt på til efterårets besøg på planteskolen.

Er du interesseret i et gense Allans præsentation, kan du klikke her >>













lørdag den 10. september 2016

Østervold i septembersol


Så var der igen sydlandsk stemning på Østervold i Randers.

Solen skinnede fra morgenstunden, og på trods af, at Haveselskabets plantemarked på grund af Randersugen har måttet flytte til september, må også dette års sensommemarked betegnes som en succes.





mandag den 8. august 2016

Noget helt specielt i Harlev

Vi har nok alle prøvet at stå på en planteskole eller et plantemarked med en staude i en lille potte og ikke rigtig været i stand til at forestille os, hvordan den kommer til at tage sig ud efter flere år efter div. delinger i den hjemlige have. Mandag den 1. august fik ca. 40 medlemmer af Haveselskabet Randers kreds mulighed for at se sensommerstauder, når de når deres optimale udfoldelse.