onsdag den 1. marts 2017

Ny hjemmeside

Meningen er, at hjemmesiderne for alle kredse under Haveselskabet fremover skal ligge under den samme paraply, nemlig haveselskabet.dk.

Det betyder, at I for fremtiden vil finde div. oplysninger om Haveselskabet Randers kreds her:
haveselskabet.dk/randers.






I vil opdage, at det ser meget anderledes ud og har en anden funktionalitet, men vi håber, det på sigt bliver til glæde for alle parter.

Denne side vil blive liggende et stykke tid endnu.

Vi ses her >>

På gensyn
Bestyrelsen

lørdag den 4. februar 2017

Frøbytte og staudesåning



Igen i år inviterer vi til frøbytte, hvor interesserede medlemmer bytter købte eller høstede frø

Mandag d. 20. feb. 2017 kl. 19.00
Randers Naturcenter, 
Gudenåvej 20, 8920 Randers NV








Lotte Hansen vil fortælle lidt om staudesåning, og der vil være mulighed for at så nogle frø med det samme.

Kom og vær med, også selv om du måske ikke har så meget at bytte med, men bare gerne vil i gang med at så.

Medbring gerne en plasticbakke, små potter eller det, du gerne vil så i - vi sørger for så- og priklejord.

Pris: gratis, men hav 25 kr. med til kaffe og kage.


Tilmelding senest d. 17. feb. til
Julie Bay Østergaard på
juliebayoestergaard@gmail.com
eller tlf. 87554986

lørdag den 28. januar 2017

Generalforsamling 2017





Referat af ordinær generalforsamling

Onsdag den 25. januar 2017 kl. 19.00 ”Hos Anne Marie”








onsdag den 23. november 2016

Jul hos Feen



Det er ikke julemandens værksted, men Ideen fra Feen, Lisbeth Petris arbejdsplads i hendes hyggelige gård i Askildrup.

Haveselskabet Randers var to aftener i november på besøg, hvor Lisbeth øste ud af sin store viden og erfaring om dekorationer til julen.





lørdag den 29. oktober 2016

Besøg hos Zinkbakken


Lørdag den 29. okt. besøgte Haveselskabet, Randers Zinkbakken i Låsby. 

Vi fik mulighed for at se en haverelateret netbutik og købe kvalitets havetilbehør.







Firmaet Zinkbakken er startet af Morten Lind nærmest ved et tilfælde. Morten gik selv og ledte efter zinkbakker til at undervande planterne i drivhuset og fandt en producent af zinkbakker, der havde leveret til planteskoler og gartnerier. I dag arbejder de tæt sammen om udvikling og salg af produkter til private og erhverv.

søndag den 16. oktober 2016

Plantelatin med Allan






Hortonom Allan Kristoffersen foredrag om plantelatin var interessant og fyldt med latinske plantenavne, som vi forhåbentlig nu har fået en større indsigt i.

Deltagerne blev uden tvivl bedre klædt på til efterårets besøg på planteskolen.

Er du interesseret i et gense Allans præsentation, kan du klikke her >>













lørdag den 10. september 2016

Østervold i septembersol


Så var der igen sydlandsk stemning på Østervold i Randers.

Solen skinnede fra morgenstunden, og på trods af, at Haveselskabets plantemarked på grund af Randersugen har måttet flytte til september, må også dette års sensommemarked betegnes som en succes.





mandag den 8. august 2016

Noget helt specielt i Harlev

Vi har nok alle prøvet at stå på en planteskole eller et plantemarked med en staude i en lille potte og ikke rigtig været i stand til at forestille os, hvordan den kommer til at tage sig ud efter flere år efter div. delinger i den hjemlige have. Mandag den 1. august fik ca. 40 medlemmer af Haveselskabet Randers kreds mulighed for at se sensommerstauder, når de når deres optimale udfoldelse.



fredag den 1. juli 2016

På landet den sidste aften i juni

Den 30. juni besøgte næsten 70 medlemmer og deres venner Beriths have i Blenstrup.

Endnu engang tilsmilede vejrguderne et af Randers Kreds' arrangementer.

Det havde regnet i dagevis, så både værter og bestyrelse havde kigget på vejrudsigten mange gange i den forløbne uge.




fredag den 10. juni 2016

Gratis gødning


Kristian er en frisk teenager. På sin hjemmeside gratisgødning.dk skriver han:

'Ideen til GratisGødning fik jeg, da jeg skulle ud på min fasters fold og samle hestepærer op til hendes venindes have.

Jeg syntes, det var smart, at hun ikke behøvede at betale for gødning, når nu det var så let tilgængeligt. 




onsdag den 1. juni 2016

Tre dejlige haver

Måske har du bemærket denne flotte mammutblad (gunnera manicata), når du har kørt på Århusvej i Randers, og måske ved du godt, at inde bag ved huset på nr. 44 ligger Randers' nok mest velholdte og spektakulære haveanlæg. 

Mandag den 30. maj fik medlemmer af Haveselskabet Randers og andre interesserede syn for sagn, da tre af vores medlemmer åbnede deres dejlige haver for os.


torsdag den 19. maj 2016

Foredagsaften med Hanne Søgaard

Onsdag den 18. maj havde ca. 30 medlemmer af Haveselskabet Randers fundet vej til Randers Naturcenter for at høre havekonsulent Hanne Søgaard fortælle om bæredygtighed i vores haver.









lørdag den 23. april 2016

Fri leg på Østervold


Det var måske ikke urban gardening, men lørdag den 23. april indtog planterne Østervold i Randers.

Kredsen afholdt forårsplante-marked, hvor man kunne gøre mange gode køb til have og altankasser.













Omkring 40 stadeholdere fra hele Jylland havde meldt deres ankomst, og i de allerfleste tilfælde er det passionerede havedyrkere, der sælger ud af overfloden fra deres private haver.










onsdag den 23. marts 2016

Haveplaner med Roed

Lørdag før palmesøndag deltog nogle entusiastiske 'havekvinder' i kredsens nye tiltag om haveplaner.

Der blev snakket haveplaner og plantevalg i fire time, og alle fik inspiration til en ny måde at se deres have på.





torsdag den 25. februar 2016

Masser af frø


Hver sommer undres man over, at et lillebitte frø kan blive til sådan en stor, fantastisk plante.

Det gjorde nogle at kredsens frø-interesserede medlemmer denne aften i februar, hvor der på Randers Naturcenter blevet taget forskud på så-glæderne.






lørdag den 6. februar 2016

Staudeblomsten til generalforsamling

Tirsdag den 2. februar kunne man foruden at deltage i Haveselskabet, Randers' generalforsamling 2016 opleve to havemennesker, der har realiseret en drøm.

Her er Staudeblomsten afbilledet i Google Maps. Haven er 3000 kvadratmeter og etableret på et tidligere græsningsareal ved Kirstens fædrene gård.



tirsdag den 10. november 2015

En aften hos feen

Foto: Lone Biehl 2013

En mandag aften først i november besøgte vi Lisbeth i hendes smukke gamle gård i Askildrup mellem Randers og Hadsten. Her driver hun forretningen Ideen fra Feen.

25 medlemmer af Randers kreds var klar til at tage hul på et af julens mange gøremål: juledekorationen.





søndag den 1. november 2015

Efterårshaven

Vi har besøgt Beriths have en dag sidst i september.

Berith og hendes mand bor bor på et nedlagt landbrug et godt stykke nord for Randers omgivet af marker og med en storslået udsigt fra flere af havens mange siddepladser.






torsdag den 8. oktober 2015

En aften i Plantorama

Onsdag den 7. oktober besøgte vi Plantorama i Randers. 

Her arbejder Mette især med planter til haven. Hun bor i Skive, men synes ikke, at den daglige transport på 2 x en time er noget at snakke om. 









onsdag den 16. september 2015

Korsmedergård i Tånum


Mandag den 14. september besøgte Randers Havekreds det økologiske landbrug Korsmedergaard i Tånum lidt vest for Randers.